pleje

• IPA^(key): [ˈplɛjɛ]

pleje

1. third-person singular present of plít

• IPA^(key): /ˈplajə/, [ˈpʰl̥ɑːɪ]

From Old Danish plæghæ, from Old Norse plaga, from Middle Low German plegen, from Old Saxon plegan, from Proto-West Germanic *plehan. Related to pligt.

pleje (past tense plejede, past participle plejet)

1. (governing an infinitive) use to, used to (signifies habitual or repeated events or circumstances.)

   Jeg plejer at gå en tur om morgenen.

   I usually go for a walk in the morning.

   Der plejer at være et skilt her.

   There is usually a sign here.

   Der plejede at være et hospital her.

   There used to be a hospital here.

2. (transitive) to nurse, to care for, to maintain
   • 2008, Sarah Zobel Kølpin, Lev dig lykkelig, Gyldendal A/S, →ISBN:

     Vi er også efterhånden blevet klar over, at kroppen skal plejes i form af motion og kost, for ellers bliver vi syge og gamle før tid.

     We have also, by degrees, come to realize that the body must be nursed through exercise and food, for if not, we become sick and old prematurely.

   • 1997, Nordic Council of Ministers, Forskningsaktiviteter på Færøerne og Grønland: forskningsamarbejde i Vestnorden I., →ISBN, page 72:

     BIOFAR har altså et større videnskabeligt netværk udadtil, som plejes i form af workshops, symposier og gæsteforskerophold på Færøerne.

     So BIOFAR has a larger scientific network outwardly, which is maintained through workshops, symposia, and visits by guest researchers on the Faroe Islands.

• passe

See above.

pleje c (singular definite plejen, not used in plural form)

1. care (nurture of a sick person or animal)

   Coordinate terms: pasning, omsorg

• “pleje” in Den Danske Ordbog
• “pleje” in Ordbog over det danske Sprog

plej +‎ -e

• IPA^(key): /ˈplei̯e/

• Audio:

  (file)

• Rhymes: -ei̯e
• Syllabification: plej‧e

pleje

1. the most; to the greatest degree

   Synonym: maksimume