usædvanlig

Danish

Etymology

From u- (“un”) +‎ sædvanlig (“habitual”)

Adjective

usædvanlig (neuter usædvanligt, plural and definite singular attributive usædvanlige)

  1. unusual
    Synonym: ualmindelig

Inflection

Inflection of usædvanlig
positive comparative superlative
indefinite common singular usædvanlig mere usædvanlig mest usædvanlig2
indefinite neuter singular usædvanligt mere usædvanlig mest usædvanlig2
plural usædvanlige mere usædvanlig mest usædvanlig2
definite attributive1 usædvanlige mere usædvanlig mest usædvanlige

1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Adverb

usædvanlig (usædvanligt)

  1. unusually, exceptionally
    Synonyms: ualmindelig, meget

References

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.