urenlig

Danish

Etymology

From uren +‎ -lig.

Adjective

urenlig (neuter urenligt, plural and definite singular attributive urenlige)

  1. unhygienic, unclean, squalid
    Han var 69 år, urenlig, kunne ikke længere spise selv og havde stort set mistet sit sprog
    He was 69 years old, unclean, could no longer eat by himself and had largely lost his language

Inflection

Inflection of urenlig
positive comparative superlative
indefinite common singular urenlig mere urenlig mest urenlig2
indefinite neuter singular urenligt mere urenlig mest urenlig2
plural urenlige mere urenlig mest urenlig2
definite attributive1 urenlige mere urenlig mest urenlige

1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Derived terms

References