Danish
Etymology
From Middle Low German entschulden.
Verb
undskylde (imperative undskyld, infinitive at undskylde, present tense undskylder, past tense undskyldte, perfect tense undskyldt)
- (transitive) to excuse
- (intransitive, chiefly in imperative) to excuse/forgive something
- (transitive, intransitive) apologize (for)
2017, Per Stig Møller, Udenrigsminister: I krig og fred, Gyldendal A/S, →ISBN:Ud kom præsident Chirac, der meget undskyldte sin ubetænksomhed ...- Out came president Chirac, who profusely apologized for his inconsideration ...
Conjugation
Conjugation of undskylde
|
active |
passive
|
| present
|
undskylder
|
undskyldes
|
| past
|
undskyldte
|
undskyldtes
|
| infinitive
|
undskylde
|
undskyldes
|
| imperative
|
undskyld
|
—
|
|
participle
|
| present
|
undskyldende
|
| past
|
undskyldt (auxiliary verb have)
|
| gerund
|
undskylden
|
|
Derived terms
References