undskylde

Danish

Etymology

From Middle Low German entschulden.

Verb

undskylde (imperative undskyld, infinitive at undskylde, present tense undskylder, past tense undskyldte, perfect tense undskyldt)

  1. (transitive) to excuse
  2. (intransitive, chiefly in imperative) to excuse/forgive something
  3. (transitive, intransitive) apologize (for)
    • 2017, Per Stig Møller, Udenrigsminister: I krig og fred, Gyldendal A/S, →ISBN:
      Ud kom præsident Chirac, der meget undskyldte sin ubetænksomhed ...
      Out came president Chirac, who profusely apologized for his inconsideration ...

Conjugation

Conjugation of undskylde
active passive
present undskylder undskyldes
past undskyldte undskyldtes
infinitive undskylde undskyldes
imperative undskyld
participle
present undskyldende
past undskyldt
(auxiliary verb have)
gerund undskylden

Derived terms

References