svæve

From Middle Low German swēven, from Old Saxon *swivian, from Proto-Germanic *swibāną.

• IPA^(key): [ˈsvɛːvə]

svæve (imperative svæv, infinitive at svæve, present tense svæver, past tense svævede, perfect tense svævet)

1. to float
2. to hover
3. to soar

• glide

• “svæve” in Den Danske Ordbog
• “svæve” in Ordbog over det danske Sprog

• IPA^(key): /²sʋeː.ʋə/
• Homophone: sveve

Related to sove. Referring to how the flower folds at night.

svæve f (definite singular svæva, indefinite plural svæver, definite plural svævene)

1. hawkweed

svæve (present tense svæver, past tense svævde, past participle svævt/svævd, passive infinitive svævast, present participle svævande, imperative svæv)

1. e-infinitive form of svæva

• “svæve” in The Nynorsk Dictionary.