selvværd
Danish
Etymology
selv (“self”) + værd (“worth”)
Noun
selvværd n (singular definite selvværdet, not used in plural form)
Declension
| neuter gender |
singular | |
|---|---|---|
| indefinite | definite | |
| nominative | selvværd | selvværdet |
| genitive | selvværds | selvværdets |
selv (“self”) + værd (“worth”)
selvværd n (singular definite selvværdet, not used in plural form)
| neuter gender |
singular | |
|---|---|---|
| indefinite | definite | |
| nominative | selvværd | selvværdet |
| genitive | selvværds | selvværdets |