selvretfærdig

Danish

Etymology

From selv +‎ retfærdig. Compare Swedish självrättfärdig.

Adjective

selvretfærdig (neuter selvretfærdigt, plural and definite singular attributive selvretfærdige)

  1. self-righteous

Inflection

Inflection of selvretfærdig
positive comparative superlative
indefinite common singular selvretfærdig mere selvretfærdig mest selvretfærdig2
indefinite neuter singular selvretfærdigt mere selvretfærdig mest selvretfærdig2
plural selvretfærdige mere selvretfærdig mest selvretfærdig2
definite attributive1 selvretfærdige mere selvretfærdig mest selvretfærdige

1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Derived terms

References