selfmyrþere

Old English

Alternative forms

  • selfmyrþre

Etymology

From self- +‎ myrþere.

Pronunciation

  • IPA(key): /ˈselfˌmyr.θe.re/, [ˈseɫvˌmyrˠ.ðe.re]

Noun

selfmyrþere m

  1. someone who destroys himself; a suicide
    Synonyms: see Thesaurus:selfbana

Declension

Strong ja-stem:

singular plural
nominative selfmyrþere selfmyrþeras
accusative selfmyrþere selfmyrþeras
genitive selfmyrþeres selfmyrþera
dative selfmyrþere selfmyrþerum

Descendants

  • Middle English: *self-murther

References