retfærdighed
Danish
Etymology
From retfærdig (“just, righteous”) + -hed (“-ness”)
Noun
retfærdighed c (singular definite retfærdigheden, not used in plural form)
Declension
| common gender |
singular | |
|---|---|---|
| indefinite | definite | |
| nominative | retfærdighed | retfærdigheden |
| genitive | retfærdigheds | retfærdighedens |