retfærdighed

Danish

Etymology

From retfærdig (just, righteous) +‎ -hed (-ness)

Noun

retfærdighed c (singular definite retfærdigheden, not used in plural form)

  1. justice

Declension

Declension of retfærdighed
common
gender
singular
indefinite definite
nominative retfærdighed retfærdigheden
genitive retfærdigheds retfærdighedens

References