krapp
See also: Krapp
Swedish
Etymology
Borrowed from Dutch krap, from Middle Dutch crappe, from Proto-West Germanic *krappō (“hook”).
Noun
krapp c
Declension
| nominative | genitive | ||
|---|---|---|---|
| singular | indefinite | krapp | krapps |
| definite | krappen | krappens | |
| plural | indefinite | krapper | krappers |
| definite | krapperna | krappernas |
Derived terms
- krapplack
- krapprött