kløgtig

Danish

Etymology

From kløgt +‎ -ig.

Adjective

kløgtig (neuter kløgtigt, plural and definite singular attributive kløgtige)

  1. astute, shrewd, sharp

Inflection

Inflection of kløgtig
positive comparative superlative
indefinite common singular kløgtig kløgtigere kløgtigst2
indefinite neuter singular kløgtigt kløgtigere kløgtigst2
plural kløgtige kløgtigere kløgtigst2
definite attributive1 kløgtige kløgtigere kløgtigste

1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

References