icter
Romanian
Etymology
Borrowed from French ictère, ultimately from Ancient Greek ἴκτερος (íkteros).
Noun
icter n (plural ictere)
Declension
| singular | plural | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| indefinite | definite | indefinite | definite | ||
| nominative-accusative | icter | icterul | ictere | icterele | |
| genitive-dative | icter | icterului | ictere | icterelor | |
| vocative | icterule | icterelor | |||