hvæse

From Old Norse hvæsa (“to hiss”).

• IPA^(key): /vɛːsə/, [ˈvɛːsə]

hvæse (imperative hvæs, present hvæser, past hvæste or hvæsede, past participle hvæst or hvæset)

1. to hiss
2. to wheeze

• hvæs n
• hvæsen c

• “hvæse” in Den Danske Ordbog
• “hvæse” in Ordbog over det danske Sprog

hvæse (present tense hvæser, past tense hvæste, past participle hvæst)

1. form removed with the spelling reform of 1959; superseded by hvese