genfortælle

Danish

Etymology

From gen- +‎ fortælle.

Verb

genfortælle (imperative genfortæl, infinitive at genfortælle, present tense genfortæller, past tense genfortalte, perfect tense genfortalt)

  1. to retell, repeat

Conjugation

Conjugation of genfortælle
active passive
present genfortæller genfortælles
past genfortalte genfortaltes
infinitive genfortælle genfortælles
imperative genfortæl
participle
present genfortællende
past genfortalt
(auxiliary verb have)
gerund genfortællen

Derived terms

References