dereticat
Romanian
Etymology
Past participle of deretica.
Noun
dereticat n (uncountable)
Declension
| singular only | indefinite | definite |
|---|---|---|
| nominative-accusative | dereticat | dereticatul |
| genitive-dative | dereticat | dereticatului |
| vocative | dereticatule | |
Past participle of deretica.
dereticat n (uncountable)
| singular only | indefinite | definite |
|---|---|---|
| nominative-accusative | dereticat | dereticatul |
| genitive-dative | dereticat | dereticatului |
| vocative | dereticatule | |