blegning

Danish

Etymology

From blege +‎ -ning.

Noun

blegning c (singular definite blegningen, plural indefinite blegninger)

  1. (rare) bleaching (the act of bleaching)
    Synonyms: afblegning, affarvning

Declension

Declension of blegning
common
gender
singular plural
indefinite definite indefinite definite
nominative blegning blegningen blegninger blegningerne
genitive blegnings blegningens blegningers blegningernes

References