begær
Danish
Etymology
From Middle Low German beger(e).
Noun
begær n (singular definite begæret, not used in plural form)
Declension
| neuter gender |
singular | |
|---|---|---|
| indefinite | definite | |
| nominative | begær | begæret |
| genitive | begærs | begærets |
Derived terms
- magtbegær
- videbegær
Related terms
References
- “begær” in Den Danske Ordbog