afstøde

Danish

Etymology

From af +‎ støde.

Verb

afstøde (imperative afstød, infinitive at afstøde, present tense afstøder, past tense afstødte, perfect tense afstødt)

  1. to reject, repel, (especially of an organism)
    Efter operationen er den største risiko, at kroppen ikke vil acceptere det nye organ og derfor afstøder det
    After surgery, the biggest risk is that the body will not accept the new organ and therefore reject it.

Conjugation

Conjugation of afstøde
active passive
present afstøder afstødes
past afstødte afstødtes
infinitive afstøde afstødes
imperative afstød —
participle
present afstødende
past afstødt
(auxiliary verb have)
gerund afstøden

Derived terms

  • afstødning
  • afstødelse

References

This article is issued from Wiktionary. The text is available under Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0 unless otherwise noted. Additional terms may apply for the media files.