Kerem
Turkish
Etymology
From kerem, from Ottoman Turkish كرم (Kerem), from Arabic كَرَم (karam, “nobleness, kindness”).
Proper noun
Kerem
- a male given name from Arabic
Declension
| singular | plural | |
|---|---|---|
| nominative | Kerem | Keremler |
| accusative | Kerem'i | Keremleri |
| dative | Kerem'e | Keremlere |
| locative | Kerem'de | Keremlerde |
| ablative | Kerem'den | Keremlerden |
| genitive | Kerem'in | Keremlerin |
| singular | plural | |
|---|---|---|
| benim (my) | Kerem'im | Keremlerim |
| senin (your) | Kerem'in | Keremlerin |
| onun (his/her/its) | Kerem'i | Keremleri |
| bizim (our) | Kerem'imiz | Keremlerimiz |
| sizin (your) | Kerem'iniz | Keremleriniz |
| onların (their) | Kerem'i Keremleri |
Keremleri |