тӱӱн

Southern Altai

Etymology

From Proto-Turkic *tüg-. Cognate to Kyrgyz түйүн (tüyün), etc.

Noun

тӱӱн • (tüün)

  1. knot, bundle

Declension

Inflection of тӱӱн
singular plural
absolute тӱӱн (tüün) тӱӱндер (tüünder)
definite genitive тӱӱнниҥ (tüünniŋ) тӱӱндердиҥ (tüünderdiŋ)
dative тӱӱнге (tüünge) тӱӱндерге (tüünderge)
definite accusative тӱӱнди (tüündi) тӱӱндерди (tüünderdi)
locative тӱӱнде (tüünde) тӱӱндерде (tüünderde)
ablative тӱӱннеҥ (tüünneŋ) тӱӱндердеҥ (tüünderdeŋ)

References

  • N. A. Baskakov, Toščakova N.A, editor (1947), “тӱӱн”, in Ojrotsko-Russkij Slovarʹ [Oyrot-Russian Dictionary], Moscow: M.: OGIZ, →ISBN